Første opfølgning til det flotte NM, hvor de danske deltager hentede halvdelen af løbene og medaljerne
- Detaljer
Her er et blik over banen Vermo i hovedstaden Helsinki. Bemærk vejret. Det var tørt og let frost, men i løbet af natten skiftede det til ret pænt snefald.
Som de kan ses så var det pludselig vinter i Finland. Her ses banen Kouvola, som ligger ca 130km nord-øst for Helsinki. Bemærk ski-hop banen i baggrunden.
Den første dansker i vindercirklen var Pernille Rasmussen med hesten Beatasine på Vermobanen.
Så var det Kim Pedersen som den næste. Her ses han sammen med Shanley Del, efter sejren i Kouvola.
I det afsluttende NM løb, som var et koldblods montéløb, var Maria Hansen så i vindercirklen. Maria ser ikke helt tryg ud, men hesten (Huituli) var ikke særlig glad for at vente på fotografer mm.
Så var der tid til kåring. Her ses de tre første i NM for monté. Til venstre Eeva Lindquist (2), i midten den nordiske mester Satu Likander og så bronzemedaljevinderen Maria Hansen.
Ved kåringen af NM for amatører, var det kun dansk i vindercirklen. Da finske Markus Dahlstrøms hest var udgået på dagen, havde han valgt ikke at komme til Kouvola. Point for udgået hest var ellers nok til at han nåede trediepladsen med 24,5 point. Kim vandt med 29,5 point foran Pernille med 29 point. (det halve point kom da der var dødt løb på 6.pladsen i første afdeling)
Her ses hvad danskerne havde med hjem i bussen fra Kouvola.