Rapport fra New Zealand efter 1.dagen
- Detaljer
Det blev en dårlig start for Bjarke Haagensen ved VM.
I 1.afd (Pace) tog han spids med Gods Girl og slap så til den senere vindere. Speekeren nævnte undervejs, at "danske Bjarke Haagensen, har givet Gods Girl et perfekt løb", men hvad hjalp det. Hesten gik totalt ned med "flaget" og endte næstsidst.
I 2.afd.(Trav) havde man valgt at tage ørevattet ud, til denne start, for at få hesten(Bon Ton Cherie) hurtigere fra start. De bevirkede så desværre, at hesten slog i galop, allerede inden start. Ærgeligt, det var ellers en fin hest ifølge Bjarke. Resultatet blev igen en næstsidste plads.
I 3.afd. (Pace) var beskeden inden løbet, at Stiletto Point, kunne "rumble til" fra start. Desvære blev det til galop direkte. Næst sidsteplads igen, ellers igen en udmærket hest ifølge Bjarke. Efter løbet gik beskeden fra stalden at, ca. hver anden gang gik det galt fra start, det blev så desværre denne gang.
i 4.afd. (Pace) kørte Bjarke en af favoritterne (Ardle McArdle), dog fra anden række bag bilen. Det blev til et løb i 4. par udvendigt. Da der resterede ca 400m, af det 2200m. lange løb, sendte han hesten afsted. Det blev til 3.spor og senere 4. spor, men det "bed" godt, og parret var helt fremme i sejrskampen. Speeden ebbede lidt ud til sidst og det gav en 4.plads, ca. en hestelængde efter vinderen. Tiden blev på 2-47,8 og vinderen løb 2-47,6 (1:16,2).
"Det er wild West, det her kørsel hernede" var Bjarkes udtalelse efter løbene. Der havde været et møde med dommerne, hvor løbsreglerne blev gennemgået. Den der har HJULET forest har retten, var hvad man kørte efter. Det var kuskene hurtigt til at lære ifølge Bjarke. Det var ikke en regel, som FEGATs formand, svenske Claes Ljung, var særlig begejstret for.
Kampen om VM ser ud til at stå mellem Damien Oliver Oliver fra Spanien og lokale Steve Phillips.
Jeg har ikke stillinge endnu, men Steve Phillips har følgende resultater 2 - 2 - 6 - 1 og Damien Oliver Oliver har 1 - 6 - 2 - 3, så de 2 kuske har taget godt for sig på 1.dagen.
Fra vores nordligere breddegrader, er det udover Bjarke, kun Norge som har deltager med. Det er Bernt Øksnevad, der heller ikke er kommet "super" fra start, med resultaterne 8 - 8 - 9 - 5.
Se billeder fra optakten til VM på:
Morgendagens løb starter ca kl. 06.45 dansk tid.
Løbene kan ses lidt forskudt på: http://www.hrnz.co.nz/
Se tidligere nyhed angående starttidspunkter. Der skal trækkes ca. 12 timer fra.