Udtagelse til kuske matcher for amatører:


DM (køres hvert år)
Her deltager der 2 amatørkuske fra hver af de danske baner. Kuskene skal have licens på pågældende bane. Kuskene udtages af den lokale amatør klub/hesteejerforening. Kuskene skal have vundet mindst 5 sejre i karrieren. Det er en betingelse, at kusken havde/har amatørlicens på den respektive bane i sidste og indeværende år.


EM – Herrer (køres hvert år)
Kusken skal have vundet mindst 10 sejre i karrieren.
Her deltager 1 amatørkusk, som udtages af den lokale klub/forening. Det går på skift i mellem banerne, om hvem der udtager en deltager.
2018 – Lunden
2019 – Skive
2022 – Odense
2023 – Bornholm
2024 – Nykøbing
2025 – Århus
2026 – Ålborg


EM – Damer (køres hvert år)
Kusken skal have vundet mindst 10 sejre i karrieren.
Her deltager 1 amatørkusk, som udtages af den lokale klub/forening. Det går på skift i mellem banerne, om hvem der udtager en deltager.
2018 – Ålborg
2019 – Århus
2022 – Lunden
2023 – Odense
2024 – Nykøbing
2025 – Skive
2026 – Bornholm


VM (køres hvert andet år - lige år)
Danmark deltager, efter de nye FEGAT regler, sansynligvis kun hver anden gang i VM. (de lande ud af 14 i Europa, der ikke var med ved sidste VM, har fortrin til næste VM)
Det betyder at der vil være lodtrækning mellem DM vinderne i årene imellem, at Danmark sidst var udtaget til VM, om hvem der først skal have tilbudet.
Kusken skal have vundet mindst 25 sejre i karrieren og stadig være amatør.


NM (køres hvert år)
I forbindelse med NM i 2009 blev det vedtaget, at man ikke kan deltage i NM, hvis man har været travtræner i mere end et år. Derudover skal man have vundet mindst 10 sejre i karrieren
Her deltager de to/tre bedst placerede i det forrige års DM for amatører, der opfylder reglerne for deltagelse. 
HVIS der en dansk vinder af Nordisk Mesterskab det foregående år, er denne selvskrevet og der kommer derfor kun 1 eller 2 med fra årets DM med til NM. Det er nu muligt for landene, KUN at inviterer 2 kuske fra hvert land. Offentliggøres omkring nytår.


Amatør Elite Cup.
Der køres indledende afdelinger, hvor ekvipagerne kvalificerer sig til finalen.